De heldige grøntsagsgrise på Esbechgaard

På Esbechgaard lever grøntsagsgrisene på friland, dvs. at de ikke kommer i stald, men lever udendørs hele deres liv.
Grisene er født og opvokset her hos os. Fra vores køkkenvindue kan vi se, at de går og roder i jorden og nyder livet under åben himmel.

Vi betegner det som en livsstil, som hører til Esbechgaard. Samtidig holder vi af at se, hvor godt grøntsagsgrisene trives i naturen.
Grisene bliver passet og plejet og tilset af dyrlæge. Vores grise har heller ikke ring i trynen, de er bare helt naturlige.

Tingene spiller sammen her på vores lille gård. En stor del af grøntsagsgrisenes foder udgør frasorterede jordskokker, grønkål og grøntsager.
De nyder grøntsagerne og vi undgår madspild og samtidig giver grøntsagerne dem deres helt unikke karakter og gode smag af højeste kvalitet.

Grise med ekstra dyrevelfærd

Søerne lever hele deres liv hos os på Esbechgaard og ungerne går sammen med deres mor, til de selv ønsker at trække sig fra hende.
Vi tænker på dyrevelfærd hele vejen, derfor bliver grisene gårdslagtet, så de undgår stress under transport.

go-to-top